Æbleblomst snaps

af forfatter Niels Stærup

For mange år siden var jeg på en guidet naturvandring med en naturvejleder, som også havde nogle spændende snapseopskrifter på sit repertoire. En af opskrifterne var at bruge blomsterne fra forskellige frugttræer og bærbuske. Jeg har brugt denne opskrift flere gange, og har efterhånden lavet snaps på forskellige blomster fra forskellige frugttræer og bærbuske.
En af de bedste ”blomstersnapse,” synes jeg, er blomster fra æbletræer.
Hvis du ønsker, der skal komme æbler på træet, så må du selvfølgelig ikke plukke alle blomsterne på træet. 
 
Opskrift
En flaske vodka (billigste mærke – min. 37 %)
Et glas med et tætsiddende låg (må ej være brugt til sild)
En god håndfuld blomster fra et æbletræ.
 
Hæld æbleblomsterne i dit glas, og tilsæt vodka, og sæt låg på.
Lad det hele stå 2 – 4 uger.
Du må gerne ryste glasset et par gange om ugen.
Smag gerne undervejs, så smagen rammer det, du kan lide.
Når trækningen er færdig, så lad din kryddersnaps hvile i 2 uger, før den nydes
  
Den lægelige historie
I biblen har æblet fået en særlig plads, da Eva fristede Adam til at spise af kundskabens træ. I den græske mytologi blev æblet helliget kærlighedens gudinde Afrodite, og der har været en tro på, at æblet gav et evigt liv. Æblet er også i tidens løb blevet brugt som et af de utallige midler, der skulle fremme elskovslysten.
 
Æblete, æblemost og æblevin er gamle og velkendte midler i husapoteket.
Rå æbleskraller, fremmer urinsyreudskillelsen, og stegte æbler hjælper på træg mave, virker febernedsættende og nerveberoligende.
Ved gigt samt ved nyre- og blærelidelser og forstoppelse anbefales det at spise 1 eller 2 rå æbler før målti-derne.
Æblesaft virker helbredende på forkølelse, hoste, hæshed og bronchialkatar.
Æblevin og æblemost har vist helbredende virkning overfor blære- og nyrelidelser samt ved feber, betæn-delse, snue og hoste.
Revne æbler bruges stadigvæk mod diarré, og rådet stammer fra folkemedicinen hos den indfødte befolk-ning i Afrika.

Se flere opskrifter på www.kryddersnapse.dk eller følg med på facebook kryddersnapse.dk