Citronvodka

Det er altid spændende at prøve en opskrift, som andre har anbefalet.
Denne kryddersnaps eller måske nærmere likør smager rigtig godt.
Hvis man laver en citronsnaps ren, så kan den efter et stykke tid gå hen og blive lidt kedelig og besk i smagen. Når den er blevet det, så er den ikke rar at drikke. Denne udgave med citroner holder smagen.
 
Opskrift
En liter vodka a min 37 %
Et stort glas med skruelåg, som kan indeholde min 1 l
 
1 stor økologisk citron
150 g sukker
 
Skrællen af hele citronen skal afskrælles så tyndt som muligt.
Citronen halveres, og den ene halvdel presses til saft.
Skrællen, den sidste halve citron og citronsaften hældes i dit glas. 
Vodka tilsættes, og låget sættes på.
Glasset rystes kraftigt og stilles 24 timer i køleskabet.
Din essens filtreres
Du tilsætter en afkølet sukkerlage, som er kogt på 150 g sukker og 2 dl. vand, til din essens.
 
Din færdige citronvodka hældes på flasker og er klar til at kunne drikkes
 
Jeg nyder altid min russiske citronvodka køleskabskold.
 
Farven er svag gul, og den behøver ikke at nydes til mad.
 
Sæson og indsamlingssteder
En super nem opskrift, hvor man blot skal skaffe sig nogle lækre økologiske citroner og lidt sukker. Den kan laves hele året.
 
Plantehistorie
Min citronvodka nyder jeg altid, hvis jeg har optræk til en forkølelse, da den er rig på C-vitaminer.
Ved at nyde den afkølet, får den en olieagtig konsistens, og smager himmelsk.
Citrontræet har den evne, at samtidigt med, at det bærer frugt, så kan det også blomstre.
Det fik mennesket til at tro, at citrontræet var et symbol på det evige liv og dermed udødelighed.
Citroner er brugt til at behandle skørbug og forkølelser pga. af det store indhold af C vitaminer.
Den er også brugt til udrensninger i forbindelse med vægttab.
Hvis man ønsker lysere hår, så kan der tilsættes lidt citronsaft i det sidste gang skyllevand.
Saften er sårhelende og giver en blød hud.   
 
Denne snapseartikel er lavet af Niels Stærup

@vielskerhaven