Kommen snaps

Smagen af krydderiet kommen kan virkelig dele vandene blandt snapse- og madelskere.
Jeg skal ærligt indrømme, at i mange tilfælde, så kan smagen af kommen blive alt for dominerende, og dermed ”dræbe” al anden form for smag. I rigtig mange af de kryddersnapse, som har opnået status i form af masseproduktion, er der et stort indhold af kommen. Jeg tænker her på bl.a. rød Aalborg. Denne snaps kan kun nydes iskold, da det er i denne tilstand, at den smager mindst af kommen.

Krydderiet er fantastisk, da det har den egenskab, at det kan overdøve al anden smag, og det var den fordel man udnyttede, da man ikke havde køleskab eller fryser til at opbevare sin mad i. Hvis ens kød var blevet lidt ”grimt” i smagen, så blev det blot tilberedt med lidt ekstra kommen, og så skulle det nok blive spist.

Så kan man selvfølgelig stille sig selv spørgsmålet – hvorfor i alverden skal der så være en snapseopskrift med i denne bog som kun består af kommen, når nu så mange mennesker ikke kan fordrage smagen.
Det skal der, fordi jeg har opdaget, at kommen faktisk kan smage udmærket, når man selv dyrker det i sit højbed.  
 
Opskrift
1 flaske vodka (70 cl og min 37 %)
Et stort glas med skruelåg, som kan indeholde 1 l
 
En teske med kommensfrø
 
Hæld frø og vodka sammen i dit glas.
Lad det trække 2 – 4 uger alt efter hvor kraftig en smag, du gerne vil have.
Smag gerne undervejs, og stop blot trækningen, når smagen passer dig.
Lad den færdige snaps hvile 2 – 4 uger før den nydes.
Skulle den være blevet for stærk, så kan du altid efterfølgende fortynde med den samme type alkohol, som du har brugt til at trække med. 
Farven er klar, og den passer perfekt til silden og osten.
Jeg foretrækker at nyde denne kommensnaps ved stuetemperatur.
 
Sæson og indsamlingssteder
Jeg har ved vores hus i Sverige lavet 5 højbede med alverdens danske og svenske krydderurter.
I dag er det muligt på velassortererede planteskoler at kunne finde krydderurter, som kan være svære at finde i naturen i dag. Vi bruger rigtig mange af disse krydderurter i madlavningen, men mange af dem ender også i en flaske med alkohol til senere nydelse.

En af planterne er kommen. Jeg købte den for efterhånden en del år siden, og den kommer trofast hvert år. Om efteråret høster jeg lidt af frøene til at bruge til kryddersnapsen. Resten af frøene lader jeg blive, så der kommer flere planter til næste år.  

Selvfølgelig kan planten også findes vildvoksende. Du kan kende den på, at den er ca. 40 cm høj, med hule og kantede stængler, med gulerodslignende rosetstillede blade. Det første år dannes en roset af dybt fligede blade. Det andet år kommer blomsterskærmene, som er svagt rosa. Når blomstringen er overstået i maj-juni måned, så kommer de eftertragtede frø. Planten vokser på græsmarker, langs veje og enge.
 
Plantehistorie
Planten har været brugt siden stenalderen i madlavningen.
Planten er desuden blevet brugt til at helbrede kramper, luft i maven, koliksmerter, fordøjelsesbesvær, spoleorm. Den virker urindrivende og øger mælkeproduktionen hos ammende kvinder.

I over 2000 år har man brugt husrådet, at lave en pose med kommensfrø, varme den op og lægge den på et smertende sted ved fx hoved- eller tandpine. Et andet råd er at tygge kommensfrø mod dårlig ånde.
Overtroen fortæller, at hvis man kommer kommen i skoene på sin kæreste, så vil man ikke blive svigtet. Frøene giver fortrolighed og hukommelse. Snuser man dem op i næsen, så stopper ens næseblod.
 
Denne snapseartikel er lavet af Niels Stærup