Tormentil snaps

Tormentil er en af de klassiske snapseplanter, og desværre går der en plante til, hver gang der skal laves en tormentilsnaps. Det skyldes, at det kun er roden, der skal bruges.
Da roden er omkranset af masser af sammenfiltrede smårødder, skal der en god planteskovl eller kniv til at få den op.
Snapsen kan laves hele året, men min erfaring er, at rødderne er bedst om efteråret.
Fjern alle smårødder, skyl roden grundigt under den kolde hane.
Brug eventuelt en børste, og lad herefter roden tørre på et stykke sugende papir. Planten kan også købes i din lokale planteskole.

Opskrift
En flaske vodka (70 cl og min 37 %))
Et stort glas, som kan indeholde ca. 1 liter og med skruelåg.
2 x tormentilrod, som har en pæn tykkelse og er ca. 5 cm lange

Skær roden i skiver og fyld disse på glas, og tilsæt din vodka.
Efter en måned har man en essens, som kan fortyndes efter smag.
Jeg har god erfaring med at lade det trække et år eller mere, hvor man så opnår en kraftigere essens
En fordeling kan være i forholdet 1:10, men min anbefaling er, at man selv smager sig frem til den smag, man bedst kan lide.
Farven er fantastisk dyb rød.

Kendetegn

Planten er ret almindelig over det meste af landet. Vokser navnlig på mager og fugtig, gerne tørveagtig bund på enge eller morbund på heder.
Det er en spinkel plante med opstigende eller oprette, rigt grenede stængler, som er 15-40 cm høje.
Ustilkede blade, tilsyneladende 5-fingrede, men 2 af fingrene er bladets fodflige, småbla-dene elliptiske med 3-4 tænder.
Langstilkede, gule blomster, der sidder enligt, 8-12 mm brede, 4 kronblade.

Plantehistorie

Planten har medicinsk været brugt til at lindre smerter. Den skulle bl.a. være god mod tandpine.
Tidligere har den været brugt som et af de sikreste midler mod den Franske syge (syfilis).
Så det er potente sager, der indgår i denne bjesk, som dermed må anses for at være en af de mest styrkende og forebyggende, der kan serveres ved frokostbordet.
Også denne plante har været benyttet til farvning pga. den røde farve.

Denne snapseartikel er lavet af Niels Stærup