Dyrk dine egne tomater

Drivhuse i haven er hot, og det går godt med at høste egne grøntsager og frugt. Egentlig er tomater, agurker og chili ikke de nemmeste planter, men i et drivhus er sagen straks anderledes.

 

Prøv nogle af de mange forskellige tomatsorter og høst tomater, som du ikke kan købe dig til. 

 

Udplantning

Hvis forårsvejret ikke driller for meget, kan du fra slutningen af april plante tomater ud i dit drivhus. Er foråret tidligt og lunt, kan udplantningstidspunktet rykkes frem, men vær opmærksom på, at nætterne fortsat kan være så kolde, at planterne kan tage skade. Har du lavet dine egne tomater, skal du afhærde planterne, så de ikke får et chok, når du flytter dem fra stuetemperatur og ud i kulden.

Selve plantningen i jord eller i en Home & Garden Plantesæk skal foregå nænsomt, for det er meget unge og lidt skrøbelige planter. Plant aldrig dybere, end at pottens overkant er dækket med højst 1 cm jord.

Opbinding

Tomatplanten vil vokse omkring 2 m de næste måneder, og der er flere metoder at løse opbindingen på. Du kan hænge snore ned fra drivhusets tag eller du kan anvende spiraler, som er lavet til formålet. Tomatplanterne kan ikke selv finde vej, så det kræver løbende hjælp fra dig, når snoren skal vikles rundt om plantens hovedstængel, eller skuddet skal ledes ind i spiralen.

 

Vand og gødning

Bladene skal være friske og grønne for, at kunne producere nok energi til udviklingen af blomster og tomater. Det er derfor alfa omega, at planterne passes optimalt med både vand og gødning . Vi anbefaler, at du tilfører flydende drivhusgødning hver gang, du vander dine tomatplanter.

 

Se en video her med opbinding/klipning af tomater.

Beskæring

Langt de fleste tomatsorter bør kun have én hovedstængel. Vi anbefaler, at du fjerner alle andre sidegrene, så snart du ser dem bryde frem fra bladhjørnerne. Det er bedst at fjerne dem, mens de stadig er så bløde, så er det nemmere at brække skuddet af med fingrene.

Når dagene for alvor bliver korte og planterne fortsat er fyldt med masser af grønne tomater, er det en god ide at klippe topskuddet af. Med den metode sikrer du, at de sidste tomater når at blive modne.

 

Se en video her med beskæring af tomater.

 

Bestøvning

Tomater bestøver sig selv.

 

Læs også om køb af drivhus og succes i drivhuset.

 

 

 

@vielskerhaven