Lav en klimavenlig skovhave

Vil du gerne have frodighed i haven, så er den en god ide at lave en del af haven om til en skovhave. Her benytter man sig af naturens principper og bygger haven op i flere etager ligesom i en naturlig skov.

En skovhave behøver ikke at være stor. Du har god mulighed for at få en frodig skovlignende have, der giver plads til både fugle, insekter og pindsvin.

At få plantevækst i flere lag og ned til skovbunden kan opnås ved at vælge træer og buske med et let løv, der sikrer det nødvendige lysindfald ned gennem bladene til skovbunden. Hernede er det mulighed for at plante flerårige planter, der er knyttet til skovbunden.

Fakta

Vidste du, at 1 træ med en kronediameter på 10 m2 årligt opsamler ca. 10 kg CO2?

Naturerhvervsstyrelsen. 

 

Skovhaver og andre haver med store træer og planter optager CO2 og er også med til at binde CO2 især i stammer og grene. Der skal dog en meget stor have og mange træer til at kompensere for en gennemsnitsdanskers årlige udledning på 14.500 kg CO2

En 500 m2 skovhave med træer binder således ca. 500 kg CO2 per år. 

Træerne er også gode til at holde på vandet, se artikel om havens tag!

Disse planter er velegnede til at bruge i din skovhave

Træer og større buske

​​

 

 

Det er let at pleje en skovhave

 

Bevar dødt ved og lad enkelte afskårne grene og nedfaldne kviste ligge. Det er med til at sikre et rigt plante- og dyreliv og hermed en større biodiversitet.

Vær opmærksom på, at det kan være nødvendigt at beskære træer og buske for at bibeholde den lysåbne skovtype. Ved at vælge lysåbne træer med lille eller middel vækstkraft er det lettere at pleje haven også når den vokser til.

Lav en ”rigtig skov” på din vej

For at være en ”rigtig skov” skal den være mindst 20 meter bred og 5.000 m2 stor. Måske naboerne vil være med i projektet, så i med tiden kan skabe en mere sammenhængende og rigtig skov på jeres vej.

Skrevet af Bente Mortensen, Hortonom og Master of environmental management

​​​​​​

 

@vielskerhaven