Havtorn hitter

Der er rift om at få havtorn i mark og have. I takt med at det nordiske køkken breder sig og flere bliver interesseret i de sunde bær, er der også behov for at vide, at der er forskel på havtorn.

 

Flere sorter har set dagens lys og der arbejdes seriøst med at udvikle sorter med især to egenskaber: færre rodskud og smagfulde bær, som skal være nemmere at plukke.

Havtorn har torne, der stikker ret effektivt, og da bærrene også sidder temmelig godt fast, er der al mulig risiko for at blive stukket under plukkearbejdet. Men havtornbær er sunde, fulde af antioxidanter og vitaminer. Der er de værd at kæmpe for, selvom de kan være et stikkende bekendtskab.

 

Da alle havtorn sætter rodskud ud fra moderplanten – i større eller mindre grad – skal man altid regne med at havtorn breder sig. Det er plantens egen mekanisme for at bevare evnen til bærsætning. Med nye, unge skud udenfor selve moderplanten, er der også altid nogen, der sikrer artens udbredelse ved at producere bær.

 

Far og mor laver bær

For at høste bær, er det nødvendigt med en bestøvning af hunblomsterne. Havtorn er enten er en hun- eller en hanplante, og man skal derfor plante begge slags.

Generelt gælder at én hanplante er tilstrækkelig til at bestøve 3-4 hunplanter. For dem, der ikke har plads til flere havtornbuske, er det måske en løsning at vælge en sort, hvor der er plantet med en han- og en hunplante sammen i én potte.

Fordringsløse havtorn

Alle havtorn har sølvgrå, smalle blade. De skal plantes i fuld sol, uden skygge fra høje træer eller bygninger.

Uden beskæring bliver havtorn et lille træ eller en høj busk på 3-4 meters højde. Bredden afhænger af hvor mange rodskud planten sætter.

Havtorn hører til de absolut fordringsløse planter. De vokser i både blæst, havgus og på meget sandet jord.
 

På rødderne sidder kvælstofbindende bakterier, de kan ses som små, runde knolde. Det er meget praktisk og er netop forudsætningen for, at havtorn kan vokse på meget mager jord. Bladene henter kvælstoffet fra luften og omdanner det til brugbart næringsstof i rødderne.

 

Bær, beskæring og høst

Bærrene dannes kun på grene, der er blevet 2-3 år gamle. Derfor vil udbyttet falde efterhånden som busken ældes og ikke længere skyder så mange nye skud.

Inde i midten af havtornbusken vil der også efterhånden blive så meget skygge, at der ikke længere dannes bær. Det er derfor nødvendigt at holde busken ung og produktiv med jævnlig beskæring, så der er et overtal af grene, som er 2-3 år gamle.

Det kan man gøre, når bærrene skal høstes. Grenene lægges i fryseren og bærrene bankes af grenene, mens de stadig er frosne.

Sorter i vores sortiment:

God bestøver hanplante:
Havtorn ’Pollmix 1’. Hanplante til bestøvning af de fleste havtorn. Plant en hanplante for hver 3-4 hunplanter. Bestøversort til især ‘Frugana' og 'Orange Energy', men også god til andre hunplanter.
 
Gode hunplanter:
Havtorn ’Frugana’. Meget højt C-vitaminindhold. Den tidligst bærende af alle havtorn, allerede i august.
Havtorn ’Orange Energy’. Ny sort, der ikke har så mange torne. Store bær med let behåring.  
Havtorn'Hergo'. Gammelkendt sort fra Tyskland. Giver bær på unge planter, meget frugtbar (20-30 kg pr busk). Busken kan klippes ned hvert 2.-3. år (ved høst) og kommer flot igen. Bærrene er nemme at plukke.
 
To i en potte:
Havtorn 'Vitaminhochzeit'. En han- og en hunplante i hver potte. (på dansk: ’Vitaminbryllup’).
 
Delvis selvbestøvning:
Havtorn ’Frieslander Orange’. Hun/hanplante, delvis selvbestøvning. Plantes evt. sammen med ’Pollmix’, (hanplante) for at sikre højere udbytte. 

Hvis du vil vide mere om havtorn, kan du læse meget mere her.