Beskæring af hortensia

Hortensia er en farverig blomsterbusk, der på de seneste år er blevet meget populær hos haveejere. Hortensia skal ikke klippes hvert år, som det f.eks. er tilfældet med roser, men du kan gøre det, hvis du synes, planten f.eks. er blevet for stor.

 
Forårsbeskæring
Ønsker du at beskære din hortensia, anbefaler vi dig, at gøre det om foråret, når der ikke længere er risiko for nattefrost. Om efteråret udvikler planten nemlig det følgende års blomsterknopper, og hvis toppen så er klippet af, tager frosten ved længere nede i planten.

 


Det vil sige, at når hortensiaen om foråret udvikler nye skud, og forsætter sin vækst, så er det ikke på de nye skud, at blomstrene kommer, men på de ældre lidt indtørrede skud. En undtagelse herfra er dog nedenstående type af hortensia.

 


Sikker blomstring med 'Endless Summer' eller Forever & Ever
'Endless Summer' og 'Forever & Ever er nyudviklet hortensia, der danner nye knopper på 1. årsskud. Det betyder, at skaden ikke er så stor, hvis planter mister et par knopper i løbet af vinteren f.eks. på grund af frost, da den sommeren igennem danner nye knopper. 

Med 'Endless Summer' eller 'Forever & Ever'er du dermed garanteret en noget længere blomstring end med andre hortensiatyper.
 
 

@vielskerhaven