Citron verbena

Der findes rigtig mange typer af Verbena, og jeg har set, at der findes et stort udvalg hos min lokale planteskole. De får nogle flotte lilla blomster. Planten Verbena kaldes også jernurt. Den er ikke særlig iøjnefaldende, men er til gengæld en meget sagnomspunden og anvendelig plante.

af forfatter Niels Stærup

Planten trives i veldrænet jord og sol. Planten kan tåle både tør og mager jord, og kan klare sig nogle år i stærk konkurrence med græs, når den først har fået rodfæste.
Når du læser videre under den lægelig historie, så er det en plante, man nødig vil undvære. 
 
Opskrift
En flaske vodka på 70 cl. (jeg bruger den billigste)
Et stort glas med skruelåg – min. 1 liter
 
Pluk 2 dl. friske blade af Citron Verbena og kom det i dit glas.
Hæld din vodka over bladene.
Lad det trække ca. 1 uge (smag evt. undervejs)
Si herefter bladene fra og hæld snapsen på en karaffel eller flaske.
Lad snapsen lagre 2 uger inden den nydes
 
 
Den lægelige historie
De unge blade kan bruges i salat, men de er bitre og skal bruges varsomt.
Der er mange, der bruger den som te, her bruger man friske eller tørrede blade.
Den bør ikke trække ret lang tid, da den så let bliver for bitter.
Verbena har utallige medicinske egenskaber, og den er velegnet mod hovedpine, depression, søvnløshed, gulsot, mavekramper, feber samt forsinket menstruation og rensning af sår m.m.
Førhen blev den anbefalet mod alle sygdomme. Desuden er den et gammelt elskovsmiddel. Den bør bruges med måde og ikke af gravide.
Hvis man putter jernurt i en lås, og puster på den, så springer den op. Den gør børn lærenemme og forstandige. Kvinder bør have den med i barselssengen til beskyttelse af hende og barnet. Den beskytter mod ulykke, hekseri og trolddom, og giver velstand. Gnider man sig med planten, så kan ingen modstå ens kærlighed, og den forsoner ægteskabelige stridigheder. Binder man den til halen af en hest, så løber den hurtigere
 
I ældre bøger kan man læse at jernurten også blev tillagt flere egenskaber, som måske i dag er tvivlsomme:

Se flere opskrifter på www.kryddersnapse.dk eller følg med på facebook kryddersnapse.dk
 

@vielskerhaven