Citronmelisse snaps

Igen en af de nemme opskrifter, som blot kræver, at man husker at få skrevet citronmelisse på huskesedlen, næste gang man skal handle ind. Den passer godt til påskebordet med dens friske smag.
Du kan selvfølgelig også plante den ud i dit bed med krydderurter, så du har frisk Citronmelisse resten af året. 
 
Opskrift
1 liter vodka (70cl og min 37 %)
Et stort glas med skruelåg, som kan indeholde 1 l
 
1 – 2 håndfulde melisseblade
200 g honning
 
Hæld dine melisseblade i et stort glas og tilsæt vodka.
Sæt låg på og lad det trække en uge på en solrig plads
 
Herefter filtreres din essens.
 
Så laver du en honninglage, som laves under forsigtig opvarmning og omrøring af 200 g honning og 4 dl. vand. Du fortsætter omrøringen indtil honningen er opløst.
Lagen blandes med essensen.
 
Lagen filtreres og tilsmages evt. med sukker hvis du ønsker smagen skal være mere sød.
Den kan nydes med det samme.   
 
Den giver en skøn sødlig smag og let grønlig farve.
 
Sæson og indsamlingssteder
Den kan laves hele året, da det er nemt at købe frisk citronmelisse, hvis du ikke selv har det i dit urtebed
 
Plantehistorie
Planten skulle være så kraftig, at den kan genoplive døde. Den skulle kunne lindre ved kærlighedssorger og modvirke frygt. Et arabisk råd anbefaler den som en sikring af kærligheden. Hvis man bærer urten på sig, så vil man finde kærligheden.
 
Denne snapseartikel er lavet af Niels Stærup

 

@vielskerhaven