Roser skal klippes

Vinteren er ovre og risikoen for nattefrost er meget lille. Det er nu tid til at beskære dine roser. 
 

Alle typer roser

På alle typer roser bør du hvert forår starte med at fjerne alle døde grene ved jordoverfladen.

En god regl når man klipper roser er følgende:

  1. Klipper du dine roser langt ned, så forgrener de sig meget og giver ikke så mange blomster.
  2. Klipper du ikke så meget af roserne, så giver de mange blomster, men bliver også meget høje.

 

Se hvordan du gør:
 
Bunddækkende roser bør beskæres helt ned til 10-15 cm over jordoverfladen.  

Buketroser, der danner mange blomster i små buketter, skæres ned til 25-30 cm over jorden. Hvis der er mange grene midt i planten, kan du med fordel fjerne nogle af disse. På den måde kommer der også lys og luft til plantens midte.

 

Storblomstrende roser, der kun sætter 1-2 blomster for enden af stilken, beskæres hårdt tilbage. Dvs. 25-30 cm over jorden. Også her kan du med fordel fjerne nogle af grenene midt i planten.

 

Buskroser beskæres efter behov. Dvs., at du kan skære dem ned til 10 cm over jorden, hvis de bliver for brede eller høje eller du kan lave en gradvis udtynding.

Engelske roser beskæres i princippet ikke. Dog kan du forme rosenbuskene efter ønske og beskære dem både i højde og drøjde, hvis de bliver for voldsomme.

Næring til dine roser
Alle typer af roser elsker en god næringsrig jord og det er derfor vigtigt, at du giver dem noget gødning. Giv ca. 4 kg. afbalanceret NPK-gødning pr. 100 m2 rosenbed.

 

 

@vielskerhaven