Tomater med mørk plet

Der er pletter på mine tomater ved spidsen. Hvad er der galt?

En indfalden mørk plet omkring griflen – modsat stilken – skyldes kalkmangel i frugterne. Fænomenet kaldes griffelråd.

Kalkmangelen kan skyldes, enten at der er for lidt kalk i den jord, der dyrkes i, eller at der er for lidt vand i jorden til at transportere kalken ud i planten.

 

For lidt kalk i jorden kan forekomme, hvis der dyrkes i en jordblanding, der er basseret på sphagnum og denne ikke er tilført tilstrækkelig kalk. Helt galt går det, hvis der dyrkes i ren sphagnum.

 

Fænomenet ses ofre, når der dyrkes i plantesække og skyldes da formentlig, at røddderne ikke evner at transportere vand nok op i planten, måske fordi rødderne har eller har haft det for varmt i plantesækken, som jo er en lukket pose. Den mørke plet kan skæres af, hvorefter tomaten er så god som dem uden pletter.