Ukrudt mellem fliser

Hvordan bekæmpes ukrudt mellem fliserne?

 

Man kan tage meget ukrudt i opløbet ved at feje flisearealerne grundigt igennem med en stiv kost regelmæssigt. Formålet med dette er, at kostens børster skal ned i flisemellemrummene og ødelægge ukrudtet, mens det er ganske småt.

 

En luksusudgave af denne metode er at drysse et lag sand ud på fliserne, inden man går i gang. Sandet virker som børsternes forlængelse – det når længere ned i mellemrummene. Men man skal stadig feje hårdt.

 

Hvis det ikke hjælper, må man ned på knæ og i gang med et lugejern. Der findes også kemiske midler til formålet, men de skal bruges med varsomhed. Det er i princippet kun mellemrummene, der skal behandles, ikke hele flisearealet, og man skal passe på, at midlerne ikke løber ud i tilstødende bede.

@vielskerhaven