Valdnød snaps

af forfatter Niels Stærup

Her endnu en spændende snapseopskrift, som er nem at lave.
Min indgangsvinkel er, at de planter, som vi bruger, har en spændende historie, som lægeplanter.
I dag forskes der netop utroligt meget i disse gamle lægeplanter, som munkene indsamlede fra hele verden.
Disse planter kan vi i dag finde i naturen, som ”vilde” planter eller måske i vores urtebed i haven.
 
Til denne opskrift skal vi bruge de grønne valnødder.
De skal plukkes i slutningen af juli eller starten af august.
Du kan være heldig, at have et valnøddetræ i din have, men ellers findes de mange forskellige steder i Danmark. Hvis naboen har et valnøddetræ, så prøv at spørge om du må plukke nogle grønne valnødder.
Når du begynder at trække på de grønne valnødder, så bliver kryddersnapsen først lysegrøn, derefter mørkebrun og til sidst næsten hel sort.
Når du fortynder din færdige essens, så vil den få et flot mahognibrun farve, og smagen kan måle sig med rigtig god cognac til kaffen.
 
Opskrift
Jeg plejer at bruge 6 – 8 grønne valnødder
1 flaske vodka (bare den billigste – min 37 %).
Et glas med et tætsiddende låg (må ikke være brugt til sild)
 
Du starter med at skære de grønne valnødder i halve stykker.
Du skal bruge en meget skarp kniv, og du skal passe på når du skærer.
Jeg plejer at bruge et spækbræt til dette.
Du skal dog bemærke, at de grønne valnødder farver alt grønt, så tænk dig om hvad du bruger.
Jeg taler af bitter erfaring, og jeg har måtte erstatte indtil flere hvide spækbrætter. 
Hæld vodka over dine grønne valnødder.
Lad det trække i 4 måneder..
Ryst glasset et par gange om måneden så der kommer ilt til processen.
Efter 4 måneder tager du nødderne op, og lader din essens stå, så den kan bundfælde.
Herefter sier du forsigtigt din essens igennem en filtreringssi (fx et kaffe- eller tefilter).
Denne essens, skal du så lade stå et år.
Herefter kan du lave din endelige valnøddesnaps.
Din essens fortyndes 1:10, og herefter skal du lade den færdige Valnøddesnaps hvile i 2 uger.   
 
Den lægelige historie
Det er faktisk ikke mange mennesker, som er klar over, at valnøddetræet med blade og frugter har haft en stor betydning i folkemedicinen. Valnøddetræet er brugt til at helbrede sygdomme både ind- og udvortes.
 
Indvortes er den brugt til at helbrede slimdannelse i tarmen, svulster, galdelidelser, forstoppelse, appetitløshed og virker mavestyrkende. 
Udvortes er den brugt til at helbrede eksemer, øjenbetændelse, tandsmerter, gigt, fodsved, frostknuder og hududslæt.
 
Tørrede blade er brugt som erstatning for te og tobak.
Friske blade er brugt til at undgå uønskede insekter
 
Man troede tidligere, at det at spise valnødder kunne hjælpe mod mentale forstyrrelser, da nødderne ligner en hjerne.
 
 
Se flere opskrifter på www.kryddersnapse.dk eller følg med på facebook kryddersnapse.dk
 

@vielskerhaven