Vindruer til mange formål

Det er ved at være tid til at plante vindruer, hvis ikke du allerede har gjort det. Herunder finder du en lille liste over forskellige vindruesorter til både sydvendte vægge eller drivhuset og vindyrkning.

 

Vindruesorter til en sydvendt væg eller et drivhus:

  • Glenora får blå druer med en lidt syrlig smag.
  • Himrod (eller Heimrod) får søde, kerneløse druer.
  • Don Muscat får søde blå druer med muskatsmag.
  • Vanessa får røde druer uden kerner.
  • Ortega får store, grønne druer.
  • Reform får store, grønne druer med en sød smag.
  • Stella får store, grøngule, meget saftige og søde druer.
  • Frankenthaler giver store klaser med blå druer.
  • Schuyler får blå druer med en god muskatsmag. Måske den mest plantede af de mange nye sorter af dessert-druer
  • Bianca får sprøde, grønne druer med en sød smag.
  • Rondo får søde, blå druer. Den vokser temmelig kraftigt og skal holdes på plads med beskæring.

Vindruesorter til vindyrkning:

  • Regent får store blå druer i ret løse klaser. Denne sort regnes blandt de bedste til vinfremstilling i Danmark.
  • Leon Millot får små, blå druer med et ret lavt syreindhold i små klaser. Udbyttet svinger noget fra år til år.
  • Marechal Foch får små blå druer.
  • Rondo får ret store og meget blå druer. Denne type giver et stort udbytte, så stort at det kan gå ud over kvaliteten.
  • Madeleine Angevine får middelstore, gulgrønne druer med muskatsmag. Denne type er følsom over for hård frost.
  • Orion får middelstore, grønne druer i løse klaser. Den er følsom over for dårligt vejr i blomstringstiden.

 

Læs mere her om pasning og pleje af vinplanter.

@vielskerhaven